Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Bestyrelsen






Her på siden håber jeg, at mange vil fortælle om hvordan deres hverdag fungerer og også om hvilke handicap de må leve med

Er du interesseret i at være med så mød op i Pakhuset i Nykøbing Sj. en mandag eftermiddag. Sig til enten Lissi eller Gerly at du gerne vil være med til at fortælle mig og andre om din hverdag, jeg håber selvfølgelig også, at jeg må sætte et foto af dig på her. Glæder mig til at høre fra jer

Eva

                                                 Fra min hverdag.

Hvor er det dejligt vi går mod alle de lyse timer, og hvor er dagene allerede blevet meget længere. Min dag starter godt nok først kl. 8.00 før nægter jeg at stå op, men så sidder jeg også med min morgenkaffe og nyder udsigten ved køkkenvinduet, og fryder mig over alt det nye som hver dag er kommet op i Gerlys blomsterhave, samt alle de små fugle, fasaner og skovduer, som der er god udsigt til. Når kl. er 10.00 er det tid at alle de vilde fugle, samt mine høns skal fodres, der skal tages æg ind, nu må det være pausetid, inden det er tid at sørge for brænde til kakkelovnen. Det skal hjem , saves, flækkes og bæres ind til Gerly så hun ikke fryser for så piver hun. Atter en lille pause. Jeg er begyndt i haven, urtehaven er min. Jeg har tilberedt det første stykke til kartofler, og lagt plastik over, kartoflerne er sat til spiring, og de første 2 rækker er allerede i jorden, nu venter de blot på varmen. Om vinteren er der jo ikke så meget at få tiden til at gå med, men nu hvor foråret er på trapperne sker der noget. Hele urtehaven skal fræses og sås til, så vi kan få frisk grønt til grillmaden når det bliver sommer. Når vi når hen omkring den tid hvor der skal tænkes på aftensmad, sludder, det tænkte jeg på inden jeg begyndte at fodre, for det er mig der henter hvad vi skal have op af fryseren. Det er også mig der laver aftensmad næsten hver dag, og jeg kan lide at lave mad (også at spise det). Men om lørdagen har jeg ikke tid til det, for så er der håndbold eller fodbold, måske en anden slags sport, og det skal jeg se. Som i jo ved er jeg i ”HUSKEREN” hver mandag eftermiddag, næsten da. Fra sidst i august og til først i maj, spiller jeg boccia i Odsherred handicap Idrætsforening, dette foregår tirsdag aften i Vallekilde-Hørve hallen. Der foruden deltager jeg også i Vestcup turneringen i boccia. Når det bliver aften, skal jeg se tv avisen, og så ser jeg en masse gamle danske film, på DVD eller video. Det er sådan ca. min dag går. Men om sommeren tager jeg også gerne en tur ud på min trehjulede knallert, som jeg er meget glad for

                                                        Hilsen Svend

 

 

Hilsen fra Karin.

 

Er slet ikke færdig med Mallorca. Så året efter bliver der booket et 4 ugers ophold igen i februar måned, på samme hotel i samme by. Det samme program som sidste år bliver tilbudt, der er også kommet et tysk rejsebureau, hvor man kan købe billet til dagtur, 2 forskellige dage. Den første tur jeg valgte, var Grand Island tur. Blev samlet op ved hotellet og så gik turen nordpå ca. 100 km. Til en stor fincader som producerede kartofler og mandler. Der var indlagt et foredrag om gryder, som man kunne købe. Herefter var det tid, at prøve toiletterne og gå en tur i parken, spise den medbragte madpakke. Endelig blev de da færdige med gryderne, og nu kunne turen starte for alvor. Bussen standsede ved en station, her holdt et veterantog og ventede på os. En fin tur til Soller, der var udskænkning af brandy undervejs. Ved Soller endestation, var der almindelig udstigning, nu gik det i rask trav gennem byen af smalle stræder, alt imedens vi beundrede de gamle huse. Vel gennem byen holdt bussen og ventede på os. Ved optællingen viste det sig, at der manglede et ungt par. Guiden tilbage for at lede, men de var som sunket i jorden, der var ikke tid til at vente længere. Bussen kørte måske 7 km. Til Soller havn, her lå et skib og ventede på os, der fik vi en sejltur der sagde sparto. Solen skinnede, Middelhavet blåt med små krappe bølger, til højre stejle klipper med rugende fugle, til venstre det blå hav. Ved at hænge ud over rælingen, kunne man se fiskene, svømme rundt i tangen. Efter en times tid kommer vi til en bådebro hvor skibet lægger til. Heldigvis varer det en lille time, før bussen kommer, for at hente os. Så der er rigelig tid, til at drikke kaffe, nyde udsigten og gå på opdagelse i omegnen. Busturen gennem bjergene er uforglemmelig, vejen er så smal, at bussen fylder hele vejbanens bredde. Den må give lyd fra sig, ved hvert sving, nogle steder hænger klipperne ud over vejen, det bliver så mørkt at lyset må tændes. Efter bjergene kommer alle mandeltræerne, der står i fuld flor. Hen på aftenen bliver vi sat af bussen ved hotellet. En anden tur med samme selskab, går også ud på landet, til kartoffelplantagen og foredrag. Er nu bedre kendt og går tur i parken, til foredraget er færdigt. Herefter kører bussen nordpå, til den gamle hovedstad Alcudia, videre af små veje til en lille gammel fiskerby. Der er heldigvis en pause og en kop kaffe er dejlig. Videre på turen, til et legetøjsmuseum, og det er interessant, at se hvordan det ligner det man kender fra Danmark. I Manacor, den næst største by på øen ser vi hvordan majorcaperler bliver fremstillet, af fiskeskæl i forbindelse med lim. Der er også en café i salgsafdelingen, med kaffe og kager samt diverse drikkevarer. De fleste herre er at finde her, medens damerne køber perler. Sidste stop på turen, hvor jeg bliver dårlig, her bliver der tilkaldt en anden guide til at følge mig ud Gik desværre glip af robåden med orkesteret der spillede, alt imedens båden sejlede på en sø. Oppe i den friske luft gik utilpasheden hurtigt over. Det er flotte ture, men kors hvor er det anstrengende.

 

 

Vi har ellers en sej og stærk formand, men sådan endte det torsdag den 27. august. Da blev hun nedlagt (BIDT) af sin egen kat (MIVER), bare fordi hun ikke ville med ind under et grantræ.      

-------

At blive ramt af Apopleksi og afasi er ingen hindring for stadig at deltage i livet omkring os. I vores forening har vi flere medlemmer, som både rejser udenlands og tager på højskole m.m.
Et rigtigt flot bevis herpå er Bente Agerby. Bente tager gerne helt om på den anden side af kloden. Et sted hun gerne besøger er Australien, her har hun boet og haft sit arbejde i mange år. Og der bor hendes datter og børnebørn stadig. Sidste år rejste hun til Thailand på ferie og havde en dejlig oplevelse, hun var så galt kommet helt op på en elefant. Dette kan sagtens lade sig gøre da man bliver liftet op, fortalte Bente. Man skal lige huske at Bente er ramt af afasi og har en del lammelse i højre side, så det er virkelig flot sådan selv at rejse ud, det kræver skam ret meget mod. Men det kan altså lade sig gøre. Og man kan jo starte lidt nærmere de danske kyster.

                                                            Med hilsen fra Bente



 

Opdateret 28/03/2012

Besøg  
065568