"HUSKEREN" er en forening for senhjerneskadede, der er ramt af afasi, apopleksi eller malersyndrom, her er du meget velkommen til at være sammen med os. Pårørende er også meget velkomne.
Foreningen bygger først og fremmest på socialt samvær, derudover har vi en masse aktiviteter med emner som: Sang og musik, Foredrag, Spil til 6, her har vi hver en lille pakke med, Bankospil, Idræt (der er spil som Boccia, Curling og handicapbowling), Mad som er fællesspisning og så er der Udflugter. Herudover tager vi et par gange om året i Bowlingcentret, hvor vi drikker kaffe eller te, bowler og spiser.
Se under aktiviteter, hvor der er en aktivitetsplan, så du kan følge med i hvad der foregår hele året
Vi er en forening, hvis aktiviteter er tilrettelagt så alle kan deltage, lige meget hvilket handicap.
Vores udflugter foregår i handicapbus, og til bowling har vi en elrampe, så her kan alle også være med.
1 års medlemsskab af "HUSKEREN" koster kr. 100,00 pr. person. Ved udflugter, bowling, Sct. Hans, julefrokost og vores fællesspisning den første mandag i måneden betales et mindre beløb, som opkræves ved tilmelding. Der foruden betaler vi kr. 10,00 hver gang for kaffe eller te og brød.
Foreningen støttes af Odsherred Kommune.
Vi udgiver et forenings blad, hvor vi har mange velvillige sponsorer, som herigennem støtter vores forening
Fra “HUSKEREN” er vi 4 personer, der har været på kursus,
for at lære hvordan man bedst kan hjælpe, folk, som er blevet ramt af en
apopleksi. Lige for tiden er der dog kun 3 af os der deltager, sammen med nogle
af medlemmerne i HjerneSagen fra Holbæk.
Vi tager på skift på besøg på Holbæk sygehus, hver anden uge. Her er det både
patienter og pårørende, som vi gerne vil i kontakt med. Vi prøver at give dem
mod på livet igen. Det ved vi jo af erfaring, kan være meget svært, at få øje
på, når man lige er blevet ramt, og alt er et kaos. Men der er da heldigvis lys
forude. Og kan vi hjælpe til, så andre som ellers er ved at opgive, også kan
se, at der er noget at leve for, og tage sig til, og ikke lukker sig inde for
sig selv, er vi meget glade. For det værste er når man tror, at jeg nok er den
eneste, som har det sådam, og er ens tale så også ramt, er det ekstra svært at
komme ud blandt andre mennesker. Her er det så vi prøver at give mod på livet
igen, da vi er både ramte og pårørende, så vi kender situationen fra begge
sider.